
Fredag eftermiddag var der bogcafe med godt 50 deltagere. Vibeke Lose Knudsen, Ellen Lind og Rikke Bruun fortalte om sæsonens bøger.
Liste over bøger:
Holmqvist, Karin Brunk
Glimmerbøsserne 2009. - 262 sider
Brødrene Henning og Albert, begge omkring 70, lever et stille liv langt ude i
den svenske provins. Men så rykker forandringerne ind, et hjem for misbrugere
oprettes i nabolaget. Medierne sværmer, der er nemlig rygter om ufoer. Hvad er
virkeligt?
Ruiz Zafón, Carlos
Englens spil / 2009. - 571 sider
David Martin er en ung ambitiøs forfatter, som i 1920'ernes Barcelona indgår
kontrakt med en mystisk forlægger om at skrive en bog. Det bliver en kontrakt
med fatale følger
Lappert, Rolf
Svømme hjem : roman 2009. - 506 sider
Wilburs mor dør under fødslen og hans far forsvinder sporløst fra hospitalet.
Fra fødslen oplever han, at næsten alle, han knytter sig til, brat forsvinder ud
af hans liv, og da han endelig møder en pige, der holder af ham, tør han ikke
binde sig igen
Hallgrímur Helgason
Lejemorderens guide til et smukt hjem / 2009. - 222 sider
Toxic er en hårdkogt serbisk lejemorder, som må flygte fra New York, da han for
alvor har klokket i det. Han ender ved et uheld i Reykjavik, hvor han giver den
som karismatisk tv-præst. Det holder naturligvis ikke i længden, og pludselig er
gode råd dyre, da Toxic bliver indhentet både af kærligheden og fortiden
Toews, Miriam
De flyvende Troutmans / 2009. - 228 sider
Hattie forlader Paris for at hjælpe sin nevø og niece, da deres mor bliver
psykisk syg. Sammen drager de fra Canada til Californien for at finde børnenes
far. Undervejs finder de måske sig selv
Ventzel, Henrik
Dødemandsbjerget / 2009. - 265 sider
Historien forgår i Skagen i starten af 1800-tallet. Her fik byfogeden en sort
slave foræret, og hans liv er vævet ind i en beretning om de hårde levekår i et
lille fiskersamfund. Fiskerdatteren Marie spiller den anden markante rolle i
beretningen
Vennemann, Kevin
Nær Jedenew / 2009. - 137 sider
En familieidyl i en polsk landsby ødelægges brat, da den jødiske familie
overfaldes af polske nationalister og tyske soldater. Kun to tvillingepiger
overlever i første omgang ved at gemme sig i et legehus i et træ
Barbery, Muriel
Pindsvinets elegance / 2009. - 376 sider
Portnersken Renée og den 12-årige Paloma finder sammen i et venskab med en rig,
ældre japaner, der flytter ind i deres opgang
Shaffer, Mary Ann
Guernseys litterære kartoffeltærteklub / 2009. - 261 sider
Forfatteren Juliet Ashton skrev vittige klummer i London-aviser under 2.
verdenskrig. Hun savner nu i 1946 en ny retning i livet, og i denne brevroman
oplever læserne, hvordan hun gribes af øen Guernseys historie, dens beboere og
deres livsmod
opdateret: mandag den 01. februar 2010
Thisted Bibliotek, Tingstrupvej 19, 7700 Thisted