Fra kommunesammenlægning til biblioteksreform i Thy.
- Artikel i Danske Biblioteker, nr. 5, 2005 af Christian Strangholt, stadsbibliotekar, leder af biblioteks- og kulturafdelingen, Thisted Bibliotek

I Thy kan man stadig høre ældre mennesker fra de gamle sognekommuner fra før 1970 omtale Thisted som “storkommunen”.
Nu bliver storkommunen fusioneret med Hanstholm og Sydthy Kommune - til Thisted Kommune.
Sidste gang sendte man den fine, nyindkøbte bogbus ud på de thylandske veje for at dulme de tidligere sognekommuners fornemmelse af, at alt var gået til den gamle købstadskommune.
Spørgsmålet er, hvad man denne gang kan trække op af hatten?

Forhistorien
Med hjemmel i Lov om biblioteksvirksomhed (mellemkommunal betaling) indledte Hanstholm og Thisted kommuner allerede for 3-4 år siden drøftelser om et udvidet samarbejde på biblioteksområdet. Forhandlingerne strandede dog på en uenighed om, hvorvidt Hanstholm (5.800 indbyggere) skulle op på det udgiftsniveau pr. indbygger, som var kendt i Thisted (29.400 indbyggere).

Men mange af de ‘indledende' øvelser var gjort, og det var derfor naturligt, at det blev biblioteksområdet, der blev udpeget som en slags ‘prøveklud' endda allerede inden loven om kommunalreformen var en realitet. ‘Udnævnelsen' af bibliotekssystemet som prøveballon hang endvidere sammen med, at man forventede netop bibliotekssystemet som værende “en af de nemme” – lovreguleret og med tradition for stringens og struktur i opgavevaretagelsen, herunder fortrolighed med projektarbejdsformen og med forholdsvis præcise kommandoveje i såvel det administrative som det politiske niveau.

Onde tunger i Thy påstår, at Hanstholm og Thisteds hastværk med at komme i brudeseng, som man siger her på egnen, var et forsøg på at holde andre kommuner (læs Sydthy og måske Morsø) udenfor.

Enden på en lang historie blev dog, at Sydthy kom med i fællesskabet, mens Morsø valgte at gå enegang. Thy Kommune bliver således på godt 46.500 indbyggere.

Man har i afklaringsfasen nedsat en arbejdsgruppe bestående af cheferne på de tre nuværende biblioteker. Thisted har naturligt taget ‘førertrøjen' med baggrund i, at den største kommune (måske) har de fleste ressourcer at investere i arbejdet. I planlægningsfasen er arbejdsgruppen blevet udvidet med personalerepræsentanter fra de tre biblioteker.

Biblioteksfusionering efter opskrifterne i KL's Procesguide
I sammenlægningen af Hanstholm, Syd-thy og Thisted biblioteker har man i afklarings- og planlægningsfasen med succes anvendt et projektforløb, der med udgangspunkt i en af arbejdsgruppen transskriberet udgave af KL's Procesguide har som mål at udpege de centrale udfordringer og muligheder, som en kommunal sammenlægningsproces i Thy indebærer – idet man konkret har villet forsøge at opstille centrale anbefalinger til reformer på biblioteksområdet.

Herom kan læses på Bibliotekslederforeningens Internettidsskrift [BLF] [IT] 2005 nr. 1.

Udfordringer og muligheder
Det er en kendt sag, at der hidtil har været levnet de enkelte kommuner rige muligheder for selv at præge sine biblioteker. Sådan har det også været i Thy. Såvel i materialeforsyning som i personalenormering – og måske allermest i den lokale opfattelse af, hvad et ‘rigtigt' bibliotek er, herunder, hvorledes eller hvor meget man har kunnet decentralisere bibliotekstilbuddet.

Blandt forskellighederne i de tre nuværende biblioteksenheder i Thy peger arbejdsgruppen således bl.a. på

Forskellighed i serviceniveau

Helt overordnet er der stor forskel på kommunernes udgifter til deres respektive biblioteker: Hanstholm bruger pr. indbygger kr. 206, Sydthy kr. 339 og Thisted kr. 479. Til bøger anvendes heraf i Hanstholm pr. indbygger kr. 34, i Sydthy kr. 42 og i Thisted kr. 57. Til ‘andre medier' anvendes i Hanstholm pr. indbygger kr. 7, i Sydthy kr. 20 og i Thisted kr. 22.

Man er indstillet på at ville prioritere det nye biblioteks materialeanskaffelser højt – eventuelt finansieret via besparelser i personalenormeringen, som endelig vil være styrende for åbningstimerne.

Forskellighed i opfattelsen af strukturelle forhold

Thisted har ingen filialer. Hanstholm har to og Sydthy tre. Til gengæld har Thisted en bogbus og dobbelt så mange åbningstimer i hovedbiblioteket.

Ovenstående serviceniveauprioritering ‘materialer – personale – åbningstid' vil være bestemmende for det valg af biblioteksstruktur, som alene sammenlægningsudvalget har kompetence til at vælge.

Forskellighed i interne samarbejdsrelationer samt forskellighed i kulturelle forhold omkring “hvad er bibliotekernes opgaver”?

Thisted har betjeningsaftaler med Gymnasium, Uddannelsescenter m.v. Endvidere et meget tæt samarbejde mellem folke- og skolebibliotekerne i form af fælles edb-system samt fælles indkøb og klar-gøring af biblioteksmaterialer. Status læg-ger op til at gå et stykke videre og analysere mulighederne for samarbejde om formidling og udlån – f.eks. formaliseret i kombi-biblioteksmodeller.

Der er basis for i hele Thy aktivt at deltage i netbibliotekstjenester, opsøgende arbejde m.v.

Forskellighed i politisk synlighed samt politisk tilstedeværelse i Danmarks Biblioteksforening, Viborg Amts Biblioteksforening og andre fora. Politikerne er forskelligt ‘klædt på'!

Bibliotekerne er organisatorisk placeret forskelligt i såvel de administrative som de politiske hierarkier i de nuværende kommuner.

Alene Thisted Bibliotek har fået del i bloktilskuddet som aftalt omkring bibliotekslovens obligatorier.

Forskellighed i IT-systemer

Status lægger op til fuld integrering af bibliotekssystemerne. Forarbejdet er allerede gjort med Thisteds investering i DBC's Integra-løsning.

Harmonisering frem mod sikker drift
Som det fremgår af ovenstående, er der trods forskelligheder i de nuværende biblioteksenheder i Hanstholm, Sydthy og Thisted rigtig mange centrale udfordringer, hvis løsninger så at sige “ligger til højrebenet”.

Det grundlæggende behov er i den forbindelse, at bibliotekerne allerede nu spotter de emneområder, der pr. 1. januar 2007 er medvirkende til en sikker drift, således at der ikke sker unødige fejl og forsinkelser i den almindelige udlånsvirksomhed.

Arbejdsgruppen har med baggrund heri anbefalet, at man allerede nu begynder en harmonisering med:

Udarbejdelse af fælles reglement – herunder implementering af ensartet gebyr- og bødepolitik (takstblad)

Udarbejdelse af fælles hjemmeside

IT-samarbejde – herunder implementering af fælles biblioteks(edb)system.

Udvikling - vejen til reform
Udvikling opstår ikke automatisk, blot fordi man, som vi her i Thy, sammenlægger de tre nuværende biblioteksenheder. Sammenlægning lyder i mine ører lidt for meget af leverpostej, hvis man blot lader det nye bibliotek køre videre ad uhensigtsmæssige “gamle stier”.

Derfor skal den nye fælles organisation indrettes med henblik på at optimere og forbedre såvel opgaveløsningen som rammerne for opgaveløsningen. Og netop derfor er det vigtigt at udnytte anledningen til udvikling, hvor der er gevinster at hente, og det ikke indebærer et stort, yderligere ressourcetræk på organisationen. Det skal i den forbindelse nævnes, at samtlige arbejdsgrupper i deres indstillinger fra planlægningsfasen er blevet pålagt at fremkomme med en besparelse på 3% til anvendelse for eventuelle politiske, tværgående ønsker.

Ikke mindst dette sidste gør det vigtigt, at de centrale aktører (politikere, ledere, medarbejdere og borgere) kan se formålet med sammenlægningen - gerne formuleret i en vision, der giver svar på spørgsmål som “Hvad er meningen?” og “Hvor skal vi hen?”.