Oversigt over bibliotekets netmedier.
Elektroniske tilbud 

Du er her:

Netetik

Regler for publikums brug af internet

Som vedtaget af Børne- og Kulturudvalget den 09. august 2001
med senere detail-rettelser
Formidling af Internet på Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek formidler Internetsider, der er i overensstemmelse med bibliotekslovens krav om kvalitet, alsidighed og aktualitet.
Det sker via Thisted Biblioteks egen hjemmeside - for børn og for voksne - med links til det danske biblioteksvæsens nationale guider og til lokale sider. Thisted Bibliotek driver og udbygger links til lokale foreninger og virksomheder.
Thisted Biblioteks personale vejleder i informationssøgning via Internettet.

Omgangsformer på Thisted Bibliotek

Biblioteket er et offentligt rum. Det fordrer, at brugerne må tage behørigt hensyn til hinanden. Dette gælder både med hensyn til lyd og billeder samt den enkeltes ønske om uforstyrrethed.
Thisted Bibliotek vil drage omsorg for at ingen ufrivilligt udsættes for krænkende billeder fra Internettet.

Regler for benyttelse af Internet på Thisted Bibliotek
Generelt

Det er gratis at benytte Internet på Thisted Bibliotek.

Der kan købes print.

Der kan søges information på alle maskiner.

Personalet giver råd og vejledning i benyttelse af Internet.
Alle, der overholder retningslinjerne, kan benytte Internet.

Tilbuddets omfang

Der stilles et antal Internetadgange til rådighed for publikum. Maskinerne kan reserveres. Der kan e-mailes, chattes, spilles o.lign. Der kan downloades til egne lagermedier. Egne programmer må ikke installeres på maskinerne. 2 af maskinerne er reserveret til børn

Du kan reservere til til internettet her.

Begrænsninger i brug af maskinerne

Maskinerne må ikke anvendes til kriminelle formål som f.eks. søgning på børnepornografi, afsendelse af anonyme og/eller chikanerende breve og piratkopiering eller anden ulovlig kopiering.

Maskinerne må ikke bruges til at vise pornografiske billeder. Brugerne skal tage hensyn til deres omgivelser, når de bruger Internet.

Brugerne må ikke støje eller larme.

Brugerne må ikke slukke for maskinerne.

Brugerne må ikke spise og drikke ved maskinerne.

Personalet bistår ikke aktivt brugerne ved anvendelse af Internet til kommunikationsformål - som f.eks. elektronisk post, chatrooms, banktransaktioner eller indkøb via nettet, da dette i modsætning til informationssøgning ikke er bibliotekets primære mål.

Ansvar

Du kan downloade både programmer og dokumenter, men det er dit eget ansvar at overholde de ophavsretsregler, der gælder for materiale på nettet.

Thisted Bibliotek påtager sig intet ansvar for det materiale, som du opsøger eller kopierer fra nettet - heller ikke evt. virus.
 

Sanktioner ved misbrug

Ved benyttelse af maskinerne skal brugerne rette sig efter personalets anvisninger, -hvis ikke, kan personalet slukke for maskinerne.
Ved grove eller gentagne overtrædelser af foranstående regler kan brugsretten fratages brugere for kortere eller længere perioder.
 

Opdateret og godkendt marts 2003

forsiden     udskrivudskriv

 

Thisted Bibliotek, Tingstrupvej 13-19, 7700 Thisted
tlf.: 9917 2800 (fra 2007), e-mail: bibliotek@thisted.dk

Thisted Byvåben